onsdag, oktober 20, 2021
No menu items!

Regeringen forsøger at smadre Grundlovens §77 gennem regulering af de sociale medier

Anbefalet
Frank Ulrich
Frank Ulrich er uddannet Ph.d. i informationssystemer. Han er journalist og chefredaktør på Føderalisten.

Regeringen har publiceret et nyt oplæg til en lov, der skal regulere de sociale medier og tech-giganterne.

Selvom loven på nogle områder er fornuftig i forhold til sikring af borgerens data og fjernelse af børne- og hævnporno, så er oplægget til loven fyldt med huller, når det kommer det sikring af borgernes grundlovssikrede ytringsfrihed.

Føderalisten har tidligere skrevet om disse problemer, herunder at loven kan blive misbrugt til at fjerne helt lovlige ytringer fra de sociale medier.

Læs også: Nyt lovforslag er en hån mod ytringsfriheden

Føderalisten har også beskrevet hvordan oplægget til lovforslaget ikke har nogen konkret sikring af borgerens ytringsfrihed.

Læs også: Regeringen vil regulere de sociale medier. Men hvad med borgernes rettigheder?

Føderalisten er dog ikke de eneste som har kritiseret oplægget til lovforslaget.

Jacob Mchangama fra tænketanken Justitia har kritiseret oplægget til lovforslaget og udtalt at det vil lede til en kraftig acceleration af sletning af helt legitime indhold i tekst, billeder eller video.

Ligeledes har Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige kritiseret forslaget og har udtalt at det vil lede til omfattende censur og selvcensur.

Regeringens oplæg kan dog vise sig at være langt mere problematisk, da det kan føre til direkte overtrædelser af lovteksten i Grundlovens §77, som netop skal sikre borgernes ytringsfrihed.

Det handler om tredelingen af magten

Lovteksten i Grundlovens §77 er ret tydelig og siger følgende:  

§77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

Det betyder helt konkret at ytringer ikke må fjernes på foranstaltning af magthaverne (regeringen), før de har været forbi en domstol.

Dette betyder også at det er domstolene og ikke magthaverne, der skal afgøre om ytringer er lovlige eller ej.

Dette er en central del af tredelingen af magten, hvor vi har den lovgivende magt (folketinget og regeringen, der i forening laver lovene), den udøvende magt (regeringen, som fører lovene ud i livet) og den dømmende magt (domstolene, som træffer afgørelse på baggrund af lovene).

Denne tredeling af magten og især den dømmende magt er vigtig i vores analyse af regeringens oplæg til regulering af de sociale medier, da det er tydeligt at regeringen forsøger at fjerne den dømmende magts rolle fra lovforslaget.

Hertil er det også vigtigt at Grundloven regulerer magthavernes beføjelser og ikke private virksomheder som Facebook og Twitter. Således kan Facebook og Twitter som private virksomheder godt censurerer folk til en vis grænse, selvom vores forskelsbehandlingslove f.eks. sætter nogle grænser.

Men det øjeblik ytringer på de sociale medier bliver reguleret direkte af regeringen, så træder Grundlovens §77 i kraft, da dette er indblanding fra magthaverne.

Domstolene afgør om ytringer er ulovlige

Føderalisten har gennemgået regeringens forslag til regulering af de sociale medier og det er ret tydeligt at regeringen forsøger at eliminere domstolenes indflydelse (den dømmende magt) i beslutningen om nedtagning af indhold.

Sådan som loven er indrettet nu, kan staten kun fjerne indhold fra de sociale medier, hvis der er en konkret lovovertrædelse og hvis sletningen sker gennem fogedkendelse.

Dette skete f.eks. da Rigspolitiet fik gennemført en DNS-blokering af hele videotjenesten BitChute, pga. de mente én video overtrådte Retsplejelovens § 791 d, stk. 1., som omhandlede udbredelsen af COVID-19-misinformation.

Læs også: Rigspolitiet spærrede for adgangen til hel videotjeneste pga. én COVID-19 video

Selvom blokeringen blev kritiseret af IT-politisk forening for at være uproportionel, blev sagen præsenteret af Rigspolitiet for en dommer, som mente der var hjemmel for at lave DNS-blokeringen gennem fogedkendelse.

Denne dom var derfor indenfor rammerne af Grundlovens §77, hvor det er domstolene og ingen andre som afgør sager om sletning af ytringer.

Regeringen indfører censur gennem proxy

Loven som regeringen vil indføre, har dog ikke denne indblanding fra domstolene.

F.eks. fremgår det af lovforslaget, at de sociale medier bliver påkrævet at fjerne ulovligt indhold indenfor 24 timer, efter de har modtaget en henvendelse fra en bruger.

Altså fra en bruger og ikke en domstol.

Da lovforslaget samtidigt ikke indeholder sikringer de sociale mediers fjernelse af lovligt indhold (f.eks. gennem bøder), er det derfor forudsigeligt at de sociale medier vil gå efter et forsigtighedsprincip, hvor de fjerner indhold på baggrund af stort set alle anmelder som de modtager.

Dette åbner op for både misbrug og censur via proxy. Den danske regering har dertil sat loven op på en måde, hvor domstolenes indflydelse bliver elimineret i processen og hvor straf gives for at beholde ulovligt indhold, men ikke for at fjerne lovligt indhold.

Dertil er der ikke indlagt nogen som helt retslige foranstaltninger ind i loven til sikring af borgernes grundlovssikrede ytringsfrihed. De sociale medier skal også udarbejde gennemsigtighedsrapporter, som ikke har nogen praktisk betydning.

De sociale medier er også forpligtet til at oprette en klageinstans, hvor der ikke er nogen tidsgrænse for genetablering af ulovligt fjernet indhold. Indhold som er blevet ulovligt fjernet indenfor 24 timer, kan derfor tage måneder eller år at blive genetableret.

Således er lovforslaget en direkte overtrædelse af selve lovteksten i Grundlovens §77, som nemlig forudsætter at borgernes ret til offentliggørelse af deres tanker under ansvar for domstolene, ligesom censur og forebyggende forholdsregler aldrig må indføres.    

I modsætning til f.eks. Grundlovens §72, der omhandler hjemmets ukrænkelighed, så er der ingen undtagelser i Grundlovens §77, som giver mulighed for magthaverne at omgå lovteksten. Grundlovens §77 er derfor slået i sten og kan ikke omgås.      

Derfor kan lovforslaget for regulering af de sociale medier også føre til helt åbenlyse brud på Grundlovens §77, hvis forslaget indføres som lov.  

Vi kan herved stå i en situation, hvor Grundlovens §77 bliver brudt det øjeblik et af de sociale medier fjerner lovligt indhold fra deres platforme på baggrund af loven, hvor domstolene ikke har været involveret i beslutningen.

Derved bliver fjernelsen lovlige indhold nemlig censur via proxy, hvor f.eks. Facebook agerer censorpoliti for den danske stat. Dette vil også være ulovligt jf. den anden del af Grundlovens §77, som nemlig omhandler ulovligheden af censur gennem forebyggende forholdsregler.

Således er det ikke tilladt for regeringen at gennemføre en lov, hvor man benytter tredjepart til at udføre censur.

Der er behov for regulering af de sociale medier som beskytter borgerens frihedsrettigheder  

Analysen vi har præsenteret her er selvfølgelig ikke udtømmende og emnet er langt mere kompliceret. Det er dog vigtigt vi har denne diskussion om ytringsfrihed og de sociale medier, ellers kan vi godt vinke farvel til det fire og åbne samfund de fleste af os efterstræber.  

Uanset hvor folk står politisk, så kan vi alle blive enige om, at det er en ekstrem dårlig idé, hvis magthaverne såvel som private virksomheder kan regulere hvad vi tænker og siger.  

Så er der behov for regulering af de sociale medier. Men det skal være regulering, der beskytter borgernes grundlæggende frihedsrettigheder og ikke fratager dem retten til at kunne udtrykke sig.

Dette inkluderer beskyttelse af borgernes frie ret til at kunne ytre sig offentligt, uden at deres ytringer bliver slettet eller at de bliver udsat for andre former for censur af de sociale medier som forskellige typer shadowbans og andre teknologiske mekanismer.

Dette bør den offentlige debat om regulering af de sociale medier handle om og ikke hvor meget censur vi kan indføre.

Føderalisten har gennem længere tid forsøgt at få en udtalelse om problemerne i loven fra både Justitsministeriet og Erhvervsministeriet. Vi har opgivet at samarbejde med dem, da det er tydeligt at ingen af disse ministerier går ind for offentlighed i forvaltningen.  

Fang de nyeste breaking news
Følg Føderalisten på disse sociale medier:

Facebook: facebook.com/feds.dk
Fazeday: fazeday.com/en/groups/133-dk-pol
GETTR: gettr.com/user/feds_dk
GAB: gab.com/feds_dk
Telegram: https://t.me/joinchat/w6Vcxj42imhjNTE0
Twitter: twitter.com/feds_dk
Seneste nyheder

Her er Sundhedsministeriets svar på de 12 etiske spørgsmål om coronapasset

Føderalisten har siden d. 18. juni 2021 forsøgt at få besvaret 12 etiske og et teknisk spørgsmål om coronapasset. Hertil...

More Articles Like This